Bøger / skønlitteratur / digte

Tempelklokken : haiku


Beskrivelse


Maleriske haiku af en haiku-kunstens store digtere. Anbefales til meditation, hyggelæsning eller nydelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2021

af

af

Thomas Olesen

d. 9. apr. 2021

Maleriske haiku af en haiku-kunstens store digtere. Anbefales til meditation, hyggelæsning eller nydelse.

I forordet til sine gendigtninger af Matsuo Bashos (1644-94) og Yosa Busons (1716-84) digte definerer Arne Herløv Petersen haikudigtet som "(...) essensen af det oplevede. Det viser forbindelsen mellem naturen og alle levende væsener, det samler øjeblikket som en prisme, som den dugdråbe der samler verden i sig." Han forklarer, at Basho, som man anser for at være haikudigtets opfinder, er stoikeren, der beskriver verden, som den er, på godt og ondt, mens Buson er æstetikeren, der beskriver verden i mere malende vendinger. Petersen har valgt at oversætte digtene, så indholdet står i centrum, hvorved der ses bort fra 5-7-5 strukturen, som ifølge Petersen ikke lader sig oversætte meningsfuldt til dansk.

Der er mange perler, heriblandt dette berømte haiku fra Basho: "Den gamle dam / Frøen springer ud / i lyden af vand". Et eksempel på Busons maleriske digtning er dette: "Skybrud om aftenen / Spurvene klynger sig fortvivlet / til skælvende buske". Herligt med en gendigtning, som tager højde for indholdet og ikke antallet af stavelser.

Den tredje af de store haikudigtere er Kobayashi Issa (1763-1828), se Spurvedans og sneglegangJapanske rids. For et udvalg, som samler digte af Basho, Buson og Issa, se bl.a. Niels Kjærs oversættelse af Japanske ridsDen tredje af de store haikudigtere er Kobayashi Issa (1763-1828), se Spurvedans og sneglegang. For et udvalg, som samler digte af Basho, Buson og Issa, se bl.a. Niels Kjærs oversættelse af .