Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tavs


Beskrivelse


Tavs er 13 år gammel og lige flyttet til Tokyo sammen med sine forældre. Da han pludselig kontaktes af sin afdøde tvillingebror hives han ind i et mørkt og uhyggeligt parallelunivers.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2012

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 27. apr. 2012

Tavs er en blanding imellem roman og graphic novel for modne børn og unge fra alderen cirka 13.

Den danske dreng Tavs er 13 år og sørger over tabet af sin tvillingebror. Sammen med forældrene er Tavs for nyligt flyttet til Tokyo, og da mærkelige ting begynder at ske omkring ham, får han på fornemmelsen, at hans døde bror forsøger at hive ham ind i et parallelunivers. Pludselig befinder han sig i et mørkt spejlbillede af Tokyo, hvor kæmpestore fluer, dæmoner og drager vil ham det ilde. Tavs blander prosa og illustreret roman. De mørke, stemningsfulde og foruroligende billeder er sommetider rene illustrationer til teksten og andre gange plotbærende i sig selv. Tekst og billeder kan således ikke skilles ad. Tavs er ikke en tegneserie, men man kan godt argumentere for, at der er tale om en grafisk roman med inspirationer hentet fra japansk kultur og manga. Tegningerne er dog vestlige og ikke i mangastilen, men der er en iboende uro i tegnestilen, der passer perfekt til historien. Farvelægningen er ligeledes fremragende og tilpas dyster. Unge med kendskab til Japan og manga vil kunne nikke genkendende til bogens mange, autentiske detaljer.

Man kan kalde Tavs for Murakami for store børn, da det danske forfatterteam ligesom denne mester bruger fantastiske elementer til at illustrere en psykologisk historie.

Visuelt fremragende, rørende og original bog om sorg tilsat en god dosis oprigtigt uhyggelig dark fantasy. Stærke, gode sager.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 1. juni 2012

af

af

Knud Erik Christensen

d. 1. juni 2012


Politiken

d. 9. juni 2012

af

af

Søren Vinterberg

d. 9. juni 2012


Berlingske tidende

d. 2. juni 2012

af

af

Kari Sønsthagen

d. 2. juni 2012


Weekendavisen

d. 11. maj 2012

af

af

Frederikke Winther

d. 11. maj 2012