Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tara og troldmanden


Beskrivelse


Fantasy. En ond drage hærger landet, hvor Tara bor. Befolkningen lider, men kongen er mere optaget af at gå på jagt end bekæmpe dragen. Troldmanden Azir opdager, at Tara har særlige evner, og han vil derfor gerne have fat i hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2019

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 22. nov. 2019

Tara er en pige med ganske særlige evner, og det opdager kongens troldmand Azir. Letlæst fantasy fra 8 år.

En voldsom drage hærger landet, hvor Tara bor. Kongen er desværre alt for optaget af at gå på jagt til at tage sig af uhyret og de problemer, den volder indbyggerne. En dag opdager troldmanden Azir, at Tara kan tale med dyr. Det er en evne, som Azir har brug for. Han opsøger Taras familie og befaler at få hende med til kongens slot. Udgives i Gyldendals serie "Læs løs 5" med lettal 15/lix 9.

Virkelig spændende og velskrevet fantasy, der på trods af det lave let- og lixtal på fineste vis lever op til fantasygenren med elementer som kampen mellem det gode og det onde, overnaturlige væsner og en handlekraftig hovedperson med magiske evner. Illustrationerne bidrager til at underbygge stemningen og sætte rammen for universet. Den eventyrlige handling vil vække begejstring hos sikre læsere fra 2. klasse, der magter at læse en længere fortælling med begrænset billedstøtte. Man krydser slet og ret fingre for, at bekendtskabet med Tara udvides med flere bind.

Serien "Ravets børn" - se Ravnens skrigDet Onde - flugten - er en spændende fantasyserie i 6 bind med lettal 13-15/lix 6-8. Har man mod på at læse noget lidt sværere, så kan trilogien Det Onde - flugten med lix 15-16 anbefales. Her kæmper hovedpersonen også for at befri folket fra undertrykkelseSerien "Ravets børn" - se Ravnens skrig - er en spændende fantasyserie i 6 bind med lettal 13-15/lix 6-8. Har man mod på at læse noget lidt sværere, så kan trilogien med lix 15-16 anbefales. Her kæmper hovedpersonen også for at befri folket fra undertrykkelse.