Bøger / skønlitteratur / roman

Taler med de døde


Beskrivelse


Fortrængte barndomshemmeligheder dukker langsomt og farligt op til overfladen, da Isabel føder en søn, og hendes lillesøster, fotografen Nina, kommer for at hjælpe og støtte i huset i Sydengland.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 1997

af

af

Lone Krøgh

d. 24. jan. 1997

Allerede med sine første romaner Zennor i mørke (1995) og Den lange vinter (1996) placerede Helen Dunmore sig solidt i rækken af velskrivende og underholdende engelske forfatternavne á la Rosamunde Pilcher, Joanna Trollope og Mary Wesley. Hendes nye roman Taler med de døde er bestemt også anbefalelsesværdig, men den adskiller sig fra de foregående ved fraværet af romantik eller happy endings. Den handler om to søstre og deres forhold til hinanden. Det er med stigende uro, man læser romanen; man har hele tiden på fornemmelsen, at der vil ske noget forfærdeligt. Isabel på 32 har netop født en søn, og lillesøsteren Nina kommer for at hjælpe til med det praktiske. Isabel ønsker imidlertid ikke hjælp, hverken af sin mand eller af Nina, og hun bliver mere og mere reserveret og ligeglad med sin lille søn. Isabel og Ninas lillebror døde vuggedøden som spæd - eller gjorde han? Nina mistænker Isabel for at have "gjort noget" ved lillebroderen dengang, og hun frygter, at Isabel nu også vil "gøre noget" ved sin nyfødte. Nina forsøger at glemme ved igen og igen at søge tilflugt i armene på Isabels mand, men hun erfarer smerteligt, at fortiden hverken kan fortrænges eller forties.


Weekendavisen

d. 28. feb. 1997

af

af

Katinka Bruhn

d. 28. feb. 1997


Berlingske tidende

d. 14. feb. 1997

af

af

Jakob Levinsen

d. 14. feb. 1997