Med en fyndig titel hentet hos Kierkegaard sætter tidligere chefredaktør ved Ekstra Bladet, Svend Ove Gade, Jesu befaling om at gøre alle "… folkeslagene til mine disciple" til debat. Men Gade går ikke lige til sagen. I et indledende kapitel refererer han en lang række almindelige folkekirkelige prædikener, han har overværet gennem nogle år. Undervejs kommer han med ivrige spark til fænomener til højre og venstre (dog mest til venstre) i folkekirken. Thorkild Grosbøll er et indlysende mål, men også de kredse, der søger at forny gudstjenesten, de nye salmer i salmebogen, og det høje toneleje, salmerne i dag synges i, får krabbede ord med på vejen. Gades hovedtese er, at store dele af den danske folkekirke ikke tager det kristne budskab alvorligt, og at det udvandes i forsøget på at tækkes tidsånden fremfor at forkynde den rene lutherske kristendom. Desuden finder han det vigtigt, at dette sidste ikke kun sker overfor menigheden, men også overfor dem, der har en helt anden tro. Tværreligiøs dialog uden et åbent mål om omvendelse giver Gade ikke meget for. Bogen er et veloplagt indimellem spydigt indlæg i en debat, som trænger sig på i kirkelige kredse.