Tænk dig et cirkus, vi behøver lidt trøst : digte

Allerede titlen på David Læbys digtsamling antyder en ændring i forhold til det alvorstunge og ofte let patetiske anstrøg som har præget hans seneste udgivelser. På mange planer kredser disse nye digte godt nok om tunge oplevelser af fravær og tab: Tabet af barndommens og ungdommens uskyld, ("Man var et sted som barn og ingen/ har levet der siden."), og ikke mindst tabet af den elskede. Digtene er udtryk for en grundlæggende oplevelse af melankoli og eksistentiel hjemløshed - et styrtdyk gennem minderne og tiden, hvor "alt kan måles i afstand". Tomheden og afstanden modsvares dog af en sproglig energi som forhindrer teksterne i at ende i føleri og selvkredsende iscenesættelse. Barndommen og den elskede er definitivt tabt, men giver til gengæld forfatteren adgang til et nyt og andet sprog, hvor der også er plads til humor og ironi. Her er der noget andet på færde end den blege og lidt elegiske tone der kendes fra DL's tidligere bøger, og disse nye digte giver løfte om at forfatteren er på vej i andre og nye retninger.

Læs hele vurderingen