Bøger / faglitteratur

Syv sunde vaner : en guide til at spise sundt og med god samvittighed


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En præsentation af syv forskellige tilgange til hvordan man kan til få bedre madvaner og et sundere liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2016

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 18. aug. 2016

Med syv enkle råd guider denne bog til lettere at kunne spise og leve sundt. Henvender sig til alle der går op i krop, kost og sundhed.

Bogen præsenterer syv vaner, der kan hjælpe med at navigere gennem junglen af fødevarer. Hvad er egentlig sundt, og hvordan lever man op til de mange råd om at spise rigtigt? Den gør op med de mange skiftende sundhedstrends og opfordrer i stedet til at følge de syv vaner: Tag selv styring, Optimer din kost, Lav selv din mad, Grovsorter dine indkøb, Køb så rent som muligt, Stol på mærkerne og Vælg dine kampe. Man kan ikke ændre alt med et slag, men tage få skridt ad gangen. Bogen er inddelt i kapitlerne; Det gode, Det onde og Det grusomme, som hver især fokuserer på forskellige områder af fødevarejunglen og guider læseren og dennes familie til at træffe de rette valg og dermed spise og leve sundt uden at være fanatisk. Forfatteren er kendt fra tv-programmet "Madmagasinet", hvor hun i en årrække har undersøgt fødevareindustrien og vores indkøbsvaner.

Mette Frisk skriver ærligt og ligefremt med flere eksempler fra sin egen hverdag. Bogens opdeling og opbygning fungerer fint, den kan læses fra start til slut eller man kan dykke ned i det kapitel, man er mest interesseret i. Vanerne er enkle og lette at forholde sig til. De kan bøjes, alt efter hvor megen energi man vil lægge i dem og vil ikke være svære at indføre.

I Slut med forbudt gøres også op med sundhedsstressen. I stedet fremhæves den sunde fornuft og de gode vaner.