I denne fortsættelse til Brud (hovedpersonen hedder blot Mirjam) skildres basisgruppen Syv Sind's arbejde med en antologi og en kvindeavis og deres indbyrdes problemer og jalousien overMirjams berømmelse som forfatter. Problemerne i hendes lesbiske forhold til Anne fra gruppen er uoverskuelige, men efter begges sammenbrud anes et håb. Som en utopi fungerer M's roman om enkvindeø, hvorfra der bringes mange direkte citater. Under en nedtur, hvor virkeligheden står i en for skærende kontrast til visionen, brænder M. det omfattende materiale til ø-bogen, men sætter sigdog til slut til maskinen igen -. Som B.C.'s øvrige bøger er denne selvbiografisk, den foregår i et kvindeunivers, og de få mænd er trængt endnu længere ud i kulissen. I lighed med Giese's,Dahlerup's og den hollandske forfatter Meulenbelfs romaner tager den sit udgangspunkt i en basisgruppe og viser problemerne ved kvindesamarbejde, når den første eufori har lagt sig. Den midterstedel af romanen er intens ogvedkommende og barndomsskildringerne er fine, mens nogle historiske rids er overfladiske, og slutningen med hele 3 kvinders sammenbrud virker overdramatisk. Romanenhenvender sig ligesom Brud til et stort antal læsere.