Bogen består af 10 artikler fra årene 1987-90 samt en prædiken og et 'digt' fra 1970 tilegnet Erik Knudsen og tillempet hans stil. Heltene er Luther, Kierkegaard, Jacob Knudsen, Churchill,Kipling og Glistrup, skurkene Sølvhøj, Hartling og i nogen grad Per Øhrgård og Tøger Seidenfaden; yndlingsaversionerne er idealister, kulturradikalister, 68'ere, FN ogmenneskerettighedserklæringen. Næstekærlighedsbegrebet karakteriseres som Guds mulighed alene og medmenneskelighed som en frase, der svømmer oven på alle politiske og sociale ideologiers suppe. -Fundamentalisme, det nationale og 'forudsætningsløshedens illusion' er titlen på tre centrale og læseværdige afsnit. F. (personificeret i bl.a. marxismen og islam) afvises, men samtidig peger S.K.på nødvendigheden af at vedkende sig sit eget fundament, for os kristendommen og den danske virkelighed. Kristendommen skal ikke skabe den gode verden eller det gode samfund, troens virkelighed erkonkrete menneskers givne eksistens under bestemte,forskellige forudsætninger. - Den, som har fulgt S.K.s skriverier, vil næppe finde meget nyt i denne bog, der er yderst velskrevet, men ofteukærlig og ulideligt selvsikker, til tider tankevækkende til tider forvrøvlet og demagogisk. S.K. er farlig, men kvalificeret modspil kræver omhyggelig nærlæsning.
