Bøger / faglitteratur / billedværker

Symfoniske streger : musikerliv i tekst og billeder


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med Aarhus Symfoniorkesters 75 års jubilæum.

Bent Grosen (f. 1934) var i perioden 1960-2004 ansat som bassist i Aarhus Symfoniorkester. Her tegnede han 70 humoristiske sort/hvid tegninger, som beskriver orkesterets hverdag og mødet med en række berømte kunstnere. Med kommenterende tekst til hver tegning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2010

af

af

Søren Brunbech

d. 11. jan. 2010

Aarhus Symfoniorkesters ansatte og publikum er primær målgruppe, men også koncertgængere og musikinteresserede i almindelighed vil kunne sætte pris på det sjældne indblik i de gode historier og det skæg og ballade der udfolder sig bag kulisserne i det professionelle musikmiljø.

Bent Grosen var fra 1960 til 2004 bassist i Aarhus Symfoniorkester. Ved siden af at passe sit job som musiker fik han tid til også at dyrke sit talent for karikaturtegning. Et par hundrede af hans humoristiske tegninger vises her, hvor faste dirigenter, gæstedirigenter, solister og musikerkolleger kommer under kærlig behandling. I tilknytning til tegningerne er bogen spækket med anekdoter, sjove historier og practical jokes fra livet i orkestret. Uden at nå samme professionelle kvaliteter har Bent Grosens streg både lighed med Bo Bojesen og med den klassiske britiske musik-karikaturtegner Gerard Hoffnung.

Gerard Hoffnung The maestro (1983 m.fl.) er blandt den britiske karikaturtegner og musikers mange udgivelser af humoristiske tegninger med tilknytning til musik. I Jesper Thilos Man ska' ku' se komikken, 2000 får man serveret tilsvarende sjove historier fra jazzverdenen.

De humoristiske tegninger og de gode historier fra Aarhus Symfoniorkester som arbejdsplads, tegnet og fortalt af Bent Grosen, der var kontrabassist i orkestret i en lang periode, kan godt have interesse der rækker ud over det lokale.