Bøger / faglitteratur / biografier

Svend Aage Tauscher : den vagabonderende kunstmaler og digter


Beskrivelse


Et kalejdoskopisk portræt af vagabonden, originalen, billedkunstneren og livsnyderen Svend Aage Tauscher (1911-1982). Herunder om hans færden på værtshuse såvel i det københavnske minefelt som i provinsen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2020

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 13. mar. 2020

Svend Aage Tauscher (1911-1982) var kunstmaler og vagabond, der skabte glæde omkring sig. Han var især kendt på centrale gader i København, Vejle og Randers, hvor han stod med sit staffeli. Denne bog samler erindringer og anekdoter om Tauschers særprægede væsen. Kunstinteresserede bør kende dette navn.

I Kunstindeks Danmark er Svend Aage Tauscher registreret med to værker. Tauscher turede blandt andet rundt i minefeltet i København og drak øl på fx Cafe Nick og Skindbuksen. Tauscher besøgte også værtshuse i andre byer, han besøgte, og her gik der historier om, hvordan han solgte sine malerier og straks omsatte indtjeningen til våde varer. Sognepræst Gurli Vibe Jensen lærte også Tauscher at kende og fortæller om ham i bogen. En række af Tauschers malerier og akvareller er desuden gengivet, og bagerst i bogen er samlet en oversigt over udstillinger og bøger mv., hvor Tauscher beskrives.

Der er i dag ikke mange originaler som Tauscher, der her mindes og beskrives som en mand, der gjorde sine omgivelser glade og lystige med de historier, han fortalte. Det får man et godt indtryk af i bogen.

I forbindelse med en udstilling med Tauschers billeder på Horsens Bibliotek i 2010 udgav forfatterne Svend Aage TauscherPå sporet af København, som den aktuelle bog er en justeret udgave af med enkelte nye afsnit og illustrationer. Tauscher er også omtalt i På sporet af København af Gregers af Dirckinck-HolmfeldtI forbindelse med en udstilling med Tauschers billeder på Horsens Bibliotek i 2010 udgav forfatterne Svend Aage Tauscher, som den aktuelle bog er en justeret udgave af med enkelte nye afsnit og illustrationer. Tauscher er også omtalt i af Gregers af Dirckinck-Holmfeldt.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2011

af

af

Søren Brunbech

d. 17. feb. 2011

Interessen for bogen om den hjemløse maler og boheme Svend Aage Tauscher vil nok især være fra dem, der husker ham personligt eller som er ejere af et af hans utallige malerier.

Vagabonden og kunstneren Svend Aage Tauscher levede fra 1911 til 1982. Han var en kendt skikkelse i kunstnermiljøet omkring Minefeltet i København og huskes stadig på hjemegnen omkring Vejle og Randers, bl.a. for de malerier i tusindvis han afsatte for at kunne finansiere sine værtshusbesøg. De tre forfattere, der har tilknytning til "Cykelgalleriet" i Randers, har samlet erindringer og anekdoter om børnehjemsdrengen og bohemen Tauschers turbulente liv, og de giver eksempler på hans udfoldelser som digter og som maler. Bogen er ifølge forfatterne bevidst opbygget kalejdoskopisk og der er ingen forsøg på sammenfatninger eller analyser af hans kvaliteter som maler. Undervejs er der gode gengivelser af ca. 30 af Tauschers malerier.

Det er den første bog om Tauscher, men man kan finde ham omtalt i bøger om Minefeltet og i Gurli Vibe Jensens Det gror i skyggen, 1995.

Forfatterne har samlet anekdoter og beretninger om den hjemløse boheme og maler, der var en kendt skikkelse i kunstnermiljøet omkring Minefeltet i København i 1960'erne, og gengiver en række af hans malerier.