Bøger / skønlitteratur til børn

Supervenner - en fremmed fugl


Beskrivelse


Billedbog. Papegøje stjæler Myres bær. Tyveriet er heldigvis en fejltagelse, hvilket skaber nye venskaber.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2014

af

af

Rikke Skram-Skuldbøl

d. 29. apr. 2014

Billedbogen, som har de 3-6-årige som målgruppe, behandler oplagte emner som venskab og hjælpsomhed. Den indbydende forside præsenterer historiens hovedpersoner i åbne, klare og glade farver.

Myre har netop samlet en stor bunke bær, som skal fungere som vinterforråd. Da Papegøje stjæler bærrene, bliver Myre sur. Tyveriet viser sig at være en fejltagelse, som Papegøje selv formår at rette op på. Således skabes et helt ny venskab mellem Papegøje og de andre dyr. Temaet er centreret om at give en nye chance og at indgå venskaber. Teksten er kort men alligevel klar og dækkende for forståelsen. Illustrationerne er iøjnefaldende med et omfangsrigt valg af farver og nuancer. Stregen er en smule naiv.

Temaet - venskaber behandles i utallige titler for denne målgruppe. Denne historie kan sammenlignes med bl.a. Trons Brænnes Venner og Julia Donaldsons Superorm.

Billedbogen formår med en kort og præcis tekst at formidle et relevant tema for de små. Temaet kan med fordel danne basis for en snak om venskaber og forståelse for hinanden. En billedbog som ikke vil kræve den store formidling, idet forsidens iøjnefaldende illustration vil virke som en magnet.



Informationer og udgaver