Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Superman action comics. Bog 2 : Skudsikker


Beskrivelse


Tegneserie. En ung og uerfaren Superman, som bestemt ikke er skudsikker, forsøger at finde sit ståsted og sine prioriteringer i en verden fyldt med mægtige fjender og farlige opgaver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2015

af

af

Steffen Kronborg

d. 16. dec. 2015

En ung og uerfaren Superman, som bestemt ikke er skudsikker, forsøger at finde sit ståsted og sine prioriteringer i en verden fyldt med mægtige fjender og farlige opgaver. For unge og voksne superheltefans.

I 2011 genopfandt DC-forlaget sine superheltetegneserier, heriblandt "Action Comics" med Superman. Det danske samlebind nr. 2 indeholder 6 hovedfortællinger fra "Action Comics" nr. 9-12 samt 5 kortere historier. Tre forfattere har skrevet historierne, som er tegnet af 10 forskellige tegnere.

De 11 mere eller mindre sammenhængende historier rummer elementer fra den tidligere Superman-mytologi, sat sammen på nye og uventede måder med det formål at genskabe den 73-årige figurs friskhed. Intentionen bag initiativet er ambitiøs, men desværre har forfatterne villet have alt for meget med, hvilket har gjort plottet unødvendigt indviklet. Ingredienser som en pistol, der skyder "psykiske kugler", og besøgende fra "den flerfarvede dimension zrfff" gør, at fortællingens fokus let går tabt i forhold til grundintrigen om Supermans forsøg på at skabe sig en plads i sin nye verden - og de mange involverede tegnere gør ikke forvirringen mindre, trods den yderst professionelle udførelse.

Hovedforfatteren Grant Morrison har tidligere taget livtag med SupermanSuperman action comics. Bog 1 : Superman og stålmændene-figuren i den udmærkede fortælling , ligesom han har skrevet manuskripter til bl.a. Batman-serien action comics. Bog 1Hovedforfatteren Grant Morrison har tidligere taget livtag med Superman-figuren i den udmærkede fortælling Superman, ligesom han har skrevet manuskripter til bl.a. Batman-serien Superman action comics. Bog 1.



Informationer og udgaver