Bøger / skønlitteratur til børn

Super Neo - styrkeprøven : en superheltehistorie


Beskrivelse


Billedbog. Superhelten Super Neo bor på en lille planet mellem Månen og Mælkevejen. Bo skal bevise, at han ikke er en tøsedreng. Men hvordan gør han det, når han er bange for at skulle hoppe ned i søen fra det høje træ? Kan Super Neo hjælpe?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2016

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 23. juni 2016

Super Neo fra en lille planet mellem Månen og Mælkevejen hjælper Bo, der vil beviser over for de andre børn, at han ikke er en tøsedreng. Til billedbogslæsere fra ca. 4 år.

Super Neo bor på en lille planet mellem Månen og Mælkevejen. Han hjælper børn, der har brug for hjælp. I denne historie hjælper han Bo, der skal bevise overfor de andre børn, især plageånden Brian, at han ikke er en tøsedreng - ved at hoppe i en sø fra et højt træ. Neo får givet Bo så meget selvtillid, at han, selvom nogle rum-skurke forsøger at forpurre det, vover at kaste sig ud i det farlige spring. Bogen er illustreret med farvelagte stregtegninger.

Vi kender både illustrator Yayo Kawamura og forfatter Sibylle Rieckhoff fra en række andre billedbøger. Denne historie om mobning er velskrevet og velfortalt. Den er illustreret med farvelagte tegninger i en tegneserieagtig, karikeret stil, der passer godt til den lidt forskruede rum-historie. Nogle af historiens forløb er små tegneserieforløb, der gør det nemmere at overskue handlingsforløbet. En række beskrivelser af detaljer omkring rum-delen af historien vil nok appellere mest til drengene.

Der findes en del andre billedbøger om superhelte. Her kan nævnes to nyere: Halfdan vil gerne hjælpeKalle og Palle som superhelte, 2015, og Kalle og Palle som superhelte, 2013Der findes en del andre billedbøger om superhelte. Her kan nævnes to nyere: Halfdan vil gerne hjælpe, 2015, og , 2013.