Bøger / faglitteratur / billedværker

Sumukassavit?
Hvor skal du hen?


Beskrivelse


Via tekster og slagkraftige sort-hvide tegninger fortælles om Grønlands historie, religion, traditioner, sprog, boligformer, erhverv, indbyggere og fauna m.m.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juli 2011

af

af

Steffen Kronborg

d. 19. juli 2011

Bogen er for alle, som interesserer sig for Grønland.

Sumukassavit ligner ved første øjekast en tegneserie, men er snarere en tæt illustreret fagbog, som via tekst og tegninger kort fortæller om Grønlands historie, traditioner, indbyggere, sprog, fauna, osv. Hvert emne tildeles mellem 1 og 14 sider, og det er begrænset, hvor meget der kan fortælles om de enkelte emner på den knappe plads. Forfatteren og hendes grønlandske familie udgør den røde tråd i emnegennemgangene, men personerne forsvinder ofte lige så hurtigt ud af historien, som de kom ind. Den personlige indfaldsvinkel til stoffet giver bogen en helt anden karakter end den traditionelle fagbog, og dette indtryk forstærkes af den sort-hvide billedside med kraftfulde kontrastvirkninger. Birgit Lyng Sørensen er billedkunstner, og hendes illustrationer er ofte resultatet af en kunstnerisk bearbejdning af fotografiske forlæg. Det giver det færdige resultat en stærk grafisk prægnans og placerer det et sted mellem fagbogen og kunstbogen.

Peter Madsens Grønlandsk dagbog (1990) fortæller om den grønlandske hverdag på en levende og engageret måde. Birgitte Lyng Sørensens kunst-fagbog omhandler flere aspekter af Grønland, men fremtræder knap så personligt sanset som Madsens tegneserie.

Sumukassavit blev i 2006 udsendt i et stærkt begrænset oplag og har først nu fundet vej til dansk registrering. Den kortfattede og personlige introduktion til Grønland kan supplere de øvrige bøger om emnet.