Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sumptroldene


Beskrivelse


Fantasy. De tre sumptrolde Pløk, Gnalle og Fjalle bliver opsøgt af den mystiske nattevandrer Valdemar Natogdag, og sammen tager de kampen op mod den onde Onkel Dunkel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2012

af

af

Lars Larsen

d. 31. maj 2012

En lille letlæst fantasyhistorie i bredformat for de 9-10-årige. Også anvendelig til oplæsning for de 6-8-årige.

En cirka 60 sider lang historie om de tre fjollede sumptrolde, Pløk, Gnalle og Fjalle, der bliver opsøgt af den mystiske nattevandrer, trolden Valdemar Natogdag. Han kan fortælle om livet uden for sumpene og om den uhyggelige onkel Dunkel, der gør livet surt for sumptroldene, og om den berømte Frizzy, som bliver holdt som fange i Dunkelvald. Valdemar Natogdag har udset de tre sumptrolde til at befri Grizzy, besejre Onkel Dunkel og bringe lyset og duftene tilbage til Dunkelmosen. Det bliver et eventyr, hvor mange farer lurer, men det bliver aldrig rigtig uhyggeligt. Bogen er let at læse. Sproget er kækt og nutidigt, og kan især appellere til knap så læsevante drenge. Kapitlerne er på 2-4 sider og teksten er 2 spaltet og sat i overskuelige blokke. Kim Svarers tegninger understøtter den friske tone. Historien ligger på Frilæsning.dk, hvor den kan læses i bidder og i 2 lix-udgaver (20 og 30).

Mere eventyr end Lene Møller Jørgensens letlæste fantasyserie Ravets børn, til samme målgruppe. Minder i humor lidt om Daniel Zimakoff. Tilfører ikke genren noget nyt.

En lille letlæst fantasy-historie om tre fjollede sumptrolde, der skal besejre Onkel Dunkel og bringe lyset og duftene tilbage til Dunkelmosen.