Bøger / skønlitteratur / digte

Sub rosa : digte


Beskrivelse


Digte. Storbyens svulmende ydre er hårdt for kolde mennesker. Men heldigvis banker der varme og bløde hjerter i nogle. Digte skrevet under roserne om mennesket og storbyen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2011

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 14. sep. 2011

Til interesserede i lyrik af den klassiske slags.

"Jeg legede med skattekort da jeg var lille, men nu hænger momsen mig langt ud af halsen" Sune Reitz er ret god til at lege med dobbelte betydninger. Det demonstrer han i denne digtsamling. Digtene er delt i to afdelinger, den første hedder "Ligefremme er der intet" og den sidste hedder "Subrosa". Den første er klart den bedste, hvor tænksomme ordspil og dobbelte betydninger mikses i en eminent blanding. Anden halvdel "Subrosa" er kærlighedsdigte. De er ret klichéfyldte og handler mest om at beskrive, hvor dejlig kvinden er. Reitz er bedst når han jonglerer med metaforerne og leger med ordene. Kærlighedsdigtene i "Subrosa" er måske nok sanselige, men de mangler personlighed og skæve indfald. Derfor bliver de ret uvedkommende.

Reitz har tidligere udgivet Lakonisk forvirret fra 2010. Havde man læsere til den, vil de også kunne lide denne.

En lidt ujævn, men underholdende samling digte.