Stuk udkom oprindelig i 1887 og er genudgivet flere gange, senest i 2004. Det danske Sprog- og Litteraturselskab har imidlertid også tidligere udgivet bogen i kommenteret udgave i 1987, og nu foreligger så 2. reviderede og nykommenterede udgave fra selskabet. Der er tillige udkommet en del sekundærlitteratur, og der tegner sig således et ganske tæt udgivelsesmønster omkring en livskraftig og noget nær eviggyldig roman, der synes at række ud over egen tid i kraft af indhold og tema. Romanen tematiserer Københavns vækst i den såkaldte ”Gründer-periode” i slutningen af 1800-tallet, eksemplificeret i Victoria-Teatrets storhed og fald. Den udspilles bl.a. i kredsen omkring kulturredaktør Herluf Berg og eksponerer overfladiskhed, tomhed og facade i mødet mellem industri, finans og kunst, alt mens figurerne viger uden om de store og ægte følelser. En civilisationskritik og en sædeskildring fra et storbymiljø i grøde, på vej opad og fremad, men mod hvad? Ikke det ægte, men viser det sig mod den rene deroute, for som Bang skriver ”denne menage er ikke andet end saarfeberen fra Dybbøl”. Illusionerne skrælles af i Herman Bangs fornemt afstemte prosa, og efter endt læsning af et litterært mesterværk skrevet af den da kun 30-årige forfatter, der i øvrigt døde kun 55 år gammel, kan man kun ønske romanen fortsat stor og vedvarende opmærksomhed.