Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Strit


Beskrivelse


Elefantungen Strit savner nogen at lege med, men når dyrepasseren går tur med ham i haven, får han gode venner. Strit kan også lide at lave spilopper, men hvad sker der da han binder en sløjfe i løvens manke?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2001

af

af

Mads Overmark (skole)

d. 18. sep. 2001

En billedbog om elefantungen Strit, der bor i zoologisk have sammen med de voksne elefanter. Han keder sig, fordi de voksne ikke er gode til at lege, og der er ingen på hans egen alder. Heldigvis har Strit en god ven i dyrepasseren, som af og til tager ham med ud at opleve verden. Bogen er delt op i små afsluttede historier om elefantens møde med den foretagsomme og kunstneriske abe, den hovne zebra, den vrisne løve og meget andet. Verden er et spændende sted, men man må lære at begå sig. Moralen af historierne må være, at man godt må drille dem, som puster sig op og tror, at de er noget, men ikke dem som ikke kan forsvare sig. Bogens miljø og persongalleri står dog for svagt til, at man lader sig fange af historierne. Bogen er beregnet til højtlæsning for de mindste, dog er der nogle ord, som skal forklares undervejs. Illustrationerne, en lidt naiv streg med afdæmpet farvevalg, passer godt til stemningen i historierne og vil sikkert falde i de fleste små børns smag. Bogen er ikke aktuel for børn i skolealderen men passer til de ældste børnehavebørn.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2001

af

af

Else Lerche

d. 18. sep. 2001

Forfatteren har skrevet novellesamlingen Af et godt hjerte, 2000. Strit er hendes første børnebog. Universet i højtlæsningsbogen er en zoologisk have. De syv kapitler, af varierende længde, er enkeltstående historier om elefantungen Strit. Der er ingen sammenhæng eller udvikling mellem dem. At Strit i sidste kapitel er blevet større, ved man kun fra teksten. Dyrene har personligheder svarende til dyrearten, men de er også menneskeliggjorte. De både tænker, taler og har menneskelige følelser. Teksten ligger tæt op ad den mundtlige fortælleform, levende og god at læse højt. At satsen kun levner lidt plads til marginer, gør linierne lange og siden lidt kompakt. Det opvejes på flere opslag af de helsides farveillustrationer, malet i stærke farver med brug af konturstreg. Stregen er naiv, enkel og varm. Forsiden viser bl.a. Strit. Historierne er fortalt på overfladen, men børn fra 5 år vil holde af Strit og hans spilopper. Der er noget genkendeligt over dem fra deres egne hverdag. De er lidt farlige uden at skræmme, og Strik bliver altid tilgivet. På sine gåture rundt i haven med den godmodige dyrepasser maler Strit tværstriber på den selvglade zebra, binder halerne sammen på to gamle elefanter, bliver gode venner med aben Anton o.m.a.



Informationer og udgaver