Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Strikketøj


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Strikdesign inspireret af de dominerende modetendenser gennem ti årtier, fra 1900 til 2000. Med strikkeskole.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2009

af

af

Rikke Bruun

d. 8. juni 2009

Bogen henvender sig til voksne, der kan lide at strikke, og for de uøvede er der hjælp at hente i en strikkeskole.

Strikketøj illustrerer tendenserne i det 20. århundredes kvindemode lige fra 1900'ernes luksuriøse udstyrsstykker til 1990'ernes androgyne grunge. Hvert kapitel refererer til et årti og indledes med en kort beskrivelse af årtiets modetrends og markante begivenheder, fx brødrene Wrights første flyvetur 1903. Hvert årti har en hovedopskrift fx en cardigan, en sweater eller en kjole. Til nogle af årtierne hører fx en børnemodel eller benvarmere til. Opskrifterne er inspireret af årtiet og er tilpasset nutidens mode og er ikke nødvendigvis historiske korrekte. Opskrifternes teknikker spænder bredt, og er man ikke helt sikker i strikningens verden har bogen bagerst en strikkeskole, hvor teknikkerne er godt illustreret og forklaret. Hver opskrift illustreres med flotte close-up af strikketøjets mønster, så man nemt kan se, hvordan det skal se ud. Helga Isager er strikdesigner og har bidraget til Politikens store strikkebog, 2006.

Der er kommet rigtig mange strikkebøger de sidste år, men ingen af dem kombinerer det 20. århundredes modetrends, som Strikketøj.

Strikketøj er en inspirerende strikkebog, hvor modellerne er tilpas moderniseret til, at man sagtens kan forestille sig at iklæde sig dem, og de korte introduktioner til årtiernes modetrends og begivenheder giver et godt glimt af tiden. Bogens illustrationer og strikkeskole er en god hjælp.