Professor Richard S. Lazarus (1922-2002) skal være en særdeles indflydelsesrig psykolog i sit hjemland USA. Her i landet kendes han for sin Personlighedspsykologi, 1972. Ellers har han et omfangsrigt forfatterskab bag sig også efter sin pensionering i 1992. Bogen her er fra den periode, hvor det altså er en erfaren forsker, der ytrer sig med "en ny syntese" i de akademiske teoridannelser. Forfatteren skelner mellem forskellige former for stress: social, fysiologisk og psykologisk. Og han anlægger en narrativ tilgang til forskningen. Stress er noget oplevet - altså at man oplever kravene højere end de ressourcer, man selv er i besiddelse af. Derfor er stress noget individuelt, der kan kobles med følelserne. Bogen falder i 5 dele, hvor han stiller nogle filosofiske spørgsmål i 1. del, mens 2. del omhandler de videnskabelige analyseniveauer. 3. del handler om anvendelsesområderne, hvor han bl.a. taler om stress hos flygtninge, 4. og 5. del om den narrative tilgang og kliniske spørgsmål. Lazarus' kollega og medforfatter til en tidligere bog skriver i sit forord, at forfatteren har gjort sig umage for at skrive i et sprog, så også folk uden teoretisk baggrund kan være med. Men bogen er alligevel vanskelig at kapere og ligger langt over det niveau, de mange andre stress-titler, der er udkommet de senere år, bevæger sig på. Den er mest henvendt til andre forskere og teoretikere

.