Det er en helt bogstaveligt utrolig historie, der gemmer sig i den ydmyge, lille roman om enebarnet Mathias's første tid i en ny gymnasieklasse efter flytning med akademikerforældrene til det yderste vestjyske. Den rummer elementer af børnekrimi som en anden Jan-bog, men detektivhistorien er kombineret med en regelret eventyrlig spøgelseshistorie og et par dråber "ung-nu" - lidt mobning, lidt narko, lidt forelskelse, lidt forhold til forældre! Teksten, der er fornuftigt sat og arrangeret i korte kapitler, er let læst i et enkelt og velfungerende sprog i beskrivelserne, men replikkerne klinger hule og forkerte og øger fornemmelsen af noget konstrueret og virkelighedsfjernt. Handlingen, der sættes i gang af en lottogevinst på 7,3 mill. kroner, når aldrig ud over det totalt forudsigelige og bliver på intet tidspunkt rigtigt spændende. Overraskelserne er, at når det kniber med realistiske udgange på hændelsesforløb, griber en meget klog, lille pige, der døde for mere end 100 år siden, ind i begivenhederne og tryller tingene på plads. Fikst og forudsigeligt. Bogen kan måske fungere som underholdende tidsfordriv for svage læsere i skolens ældste klasser, men gad vide om de gider læse den færdig.