Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stormbryder


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Alex på 14 år bliver spion og agent for den britiske efterretningstjeneste. Hans onkel døde under mystiske omstændigheder. Rigmanden Herod Sayles og hans supercomputer, Stormbryder, spillede en rolle i onklens død, men hvilken?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2001

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 1. juni 2001

En hæsblæsende og spændende spionthriller for unge fra 13 år - nok mest for drenge. Alex er 14 år og bor hos onkel Ian i Chelsea indtil onklen dør under mystiske omstændigheder. Alex finder pludselig sig selv hyret af MI6 - den britiske efterretningstjeneste - og i træning med SAS styrkerne. Rigmanden Herod Sayles vil forære computere til alle skoler. Alex skal agere vinder i konkurrence om at komme på besøg hos Sayles og afprøve hans super computer, stormbryder. Alex finder ud af at der indbygges biologisk virus i computerne der skal aktiveres når premierministeren indvier alle computerne i et landsdækkende net. Sayles vil hævne sig på premierministeren der hånede og mobbede ham i skolen, men en fremmed regering og internationale terroristerne er også involveret. Bogens sprog er præget af megen dialog i begyndelsen og senere megen beskrivelse af den megen action, men heldigvis får vi også at vide hvad Alex tænker. Han er ikke nogen rå dræbermaskine, men da han til sidst møder onklens drabsmand mærkes hadet. Sproget er dynamisk og nutidigt. Det er en James Bond-pastiche der fungerer godt indenfor genrens konventioner. Fotografisk forside med et par linier om handlingen samt en længere bagsidetekst "sælger" bogen godt.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2001

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 1. juni 2001

Forfatteren har i 1989 fået udgivet Hård som flint og i 1999 Djævelen og hans tjener, som begge henvender sig til børn fra ca. 11 år. I Stormbryder er målgruppen drenge fra ca. 13 år og som moden lektør kan man godt filosofere lidt over, hvor stor afstanden er fra barndommens Jan-bøger til denne nutidige og stærkt James Bond-inspirerede krimi. Alex er 14, forældreløs og derfor opdraget af en onkel, som har lært ham en del nyttige ting, bl.a. kampsport. Onklen dør i et biluheld, men det viser sig hurtigt, at der er en anden virkelighed bag. Han arbejdede for efterretningstjenesten og blev myrdet af den organisation, han var ved at undersøge. Alex på 14 er lige den rette til at overtage jobbet, for skurken pønser i virkeligheden på at dræbe alle Englands skolebørn på en gang for at hævne egne forsmædelige nederlag i skolen. Intet mindre. Og så går det løs. Alex modtager militær specialtræning, han får hemmeligt udstyr (som redder ham ud af grimme kniber senere), men han får dog intet skydevåben. Det er der til gengæld en del andre, som har fået, så dødstallet er rimeligt højt, selvfølgelig især blandt banditterne. Kan man acceptere plottet og de vildt overdrevne begivenheder, er der spænding fra først til sidst, ingen generende sidehandlinger og ingen sex. Med denne væsentlige undtagelse er det ren James Bond for børn.