Erindringsessay fra den fremragende lyriker Søren Ulrik Thomsen, der laver nedslag i perioden, hvor han flyttede med forældrene fra Stevns til København. Om det år og de refleksioner, der udgik derfra. For interesserede i psykologisk prosa og læsere af erindringsbøger

.

Søren Ulrik Thomsens erindringsessay er fuldt af minder om hans tidlige ungdom. Om den belæste mor og hendes depressionsperiode, den udadvendte, kunstnerisk orienterede far og om klasselæreren Bodil, morfar Henning og den skønne Jane fra Sølvgades Skole. Alt det og meget mere har SUT med fra lejligheden i Store Kongensgade 23, hvor han kun boede et enkelt år, men som alligevel blev stedet, hvorfra fremtiden altid ville udgå. SUT gør sig også tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud

.

Det er ikke overraskende, at bogen er blændende skrevet, men den er også fyldt med eftertænksomhed og kærlighed til de forældre, der har en stor betydning i den. Et særligt spor handler om morens mangeårige sindslidelse og gentagne ophold på sindssygehospitaler uden effekt, før samtaleterapi med psykiateren Mogens Jacobsen hjalp hende videre. I et særligt spor beskriver SUT sin skepsis for visse dele af psykiatriens metoder. En bog man ville ønske var meget længere. Givende og stilistisk fornøjelse

.

Andre gode reflekterende stilister er Niels Barfoed med 

Ingen vej udenom

---

---

og Frederik Dessaus bøger

.