Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Stop legen


Beskrivelse


Delvist selvbiografisk roman, skrevet på knækprosavers, om den 13-årige Cookies oplevelse af sin egen og omgivelsernes reaktion på den seks år ældre søsters psykiske sammenbrud og efterfølgende indlæggelse på et psykiatrisk hospital.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2001

af

af

Ulla Møller

d. 10. aug. 2001

Enten man kan lide formen, en roman opbygget af knækprosavers, eller ej, er forfatterens delvist selvbiografiske fortælling tankevækkende læsning, med bud til enhver fra 12 år, der møder mennesker med en psykisk sygdom eller deres pårørende. Et efterord gør rede for bogens baggrund. Tretten år gammel oplevede forfatteren sin seks år ældre søsters sammenbrud og efterfølgende indlæggelse på et psykiatrisk hospital. Først som voksen lykkes det forfatteren i forbindelse med et poesikursus at sætte ord på det følelsesmæssige kaos, søsterens sygdom kastede familien ud i. De digte, det resulterede i er blevet til denne roman, om hvordan den 13årige Cookie oplevede sin søsters psykiske sygdom. Selv om digtene er skrevet flere år efter de faktiske begivenheder, virker de unge og hudløse. Cookie beretter, hvordan veninderne vender hende ryggen, om forældrenes sorg og afmagt, om groteske besøg hos søsteren og om sin egen oplevelse af forladthed og tab, men også om sin første forelskelse, om glæden da søsteren er i bedring og om trygheden, da familien igen fungerer som en helhed. Bag i bogen ses danske adresser også på internet, hvor der er hjælp at få for psykisk syge og deres familier.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2001

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 10. aug. 2001

En samling korte, meget indtrængende prosadigte der beskriver jegpersonen Cookies følelser og tanker i forbindelse med hendes storesøsters pludselige indlæggelse på et amerikansk, psykiatrisk hospital. Gennem digtene får læseren indtryk af, hvordan jegpersonen forsøger at forstå sin maniodepressive søster. Digtene er meget stemningsfulde, men usentimentale. De er præget af afmagt, angst, vemod, alvor, men afspejler frem for alt et dybt savn. Form og indhold harmonerer godt sammen. I et efterskrift beskriver og kommenterer forfatteren søsterens sammenbrud. Hun forklarer, hvordan det at skrive hjalp hende i afklarelsesprocessen. Hun fortæller, at søsteren efter behandling har læst digtene og mener, at en af bogens muligheder er at være igangsætter ved diskussioner og debat om psykisk syge. Helt enig. Desuden findes henvisninger og webadresser til forskellige danske foreninger og rådgivninger. Meget åbenhjertig og ærlig digtsamling. Til selvlæsning fra 14 år samt inspiration og oplæg til samtale i danskundervisningen i de ældste klasser.



Informationer og udgaver