Støvets tyngde : digte

Skønt sjældent bosiddende ret længe nogen steder, og da slet ikke herhjemme, er Henrik Nordbrandt i dag nok landets stærkeste og mest læste lyriker. De 25 er nu passeret hvad angår antallet afdigtsamlinger og år som digter på farten. Men denne gang, hvor læseren som sædvanlig føres vidt omkring på ydre rej ser i Middelhavsområdet og på introspektion, gnaver tvivlen mere end tidligere. Idigtet Bondeanger udbryder han: »Hvor jeg fortryder disse rejser / som intet har lært mig:« men fortsættelsen efter kolon viser selvironisk nok netop dybden af den vundne indsigt, som samlingensandre digte så er yderligere beviser for. Og læseren aner, at her er tale om mellemregninger før en større beslutning, som er taget. Som Johs. V. Jensen på Memphis Station valgte den videre færd,pakker Henrik Nordbrandt ikke sin rejsekuffert ud, men fortsætter med fortrøstning over »at mange / således fremmede for hinandens natur / nu ser hinanden i øjnene gennem mine.« Og med stoltselvrespekt konstatererhan om sit liv som enevældig digter: »Med disse ord / er det uskrevne blevet slettet.« For faste Nordbrandt-læsere er her dækket op til indfrielse af selv storeforventninger, og for nye er der inviteret til et kildevæld af et forfatterskab.

Læs hele vurderingen