Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Støvets Land


Beskrivelse


Fantasy. Pigen Shilla kastes ufrivilligt ind i det gamle dødsrige, også kaldet Støvets Land. Det bliver starten på en farefuld rejse og det endelige opgør med de dødes magtsyge hersker.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2009

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 16. jan. 2009

Fantasy for drenge og piger fra ca. 11 år. Bogen vil både glæde dedikerede fantasylæsere og læsere, der godt kan lide fantasy uden for mange højmagiske væsener og tryllerier.

Anden og sidste del af historien om den forældreløse tyv Shilla. Denne bog fortsætter i samme flotte stil som sin forgænger, Dødsgudens løgne, der er nomineret til Orlaprisen 2009 i kategorien Bedste fantasybog. Shilla er tilbage i De Levendes Land, men får ikke fred af den grund. Hun hvirvles mere eller mindre frivilligt ind i det gamle dødsrige, Støvets Land, og det bliver starten på en farefuld rejse og det endelige opgør med de dødes magtsyge hersker. I denne bog tilføjes en ny verden i form af det gamle dødsrige. Det er lidt af en kunst at skabe tre troværdige dimensioner, men det er ikke desto mindre lykkedes rigtig godt. Bogens styrke er kombinationen af den stærke nuancerede hovedperson, beskrivelserne af de forskellige miljøer og den nervepirrende handling, som gør bogen svær at slippe. Der er ingen løse ender eller unødvendige afsnit, og sproget er helt i top som i første bog.

Serien kan bedst sammenlignes med fx Skammerens datter både hvad angår personskildringer, middelalderagtigt lavmagisk univers og spændingsmæssige virkemidler.

Dansk fantasy når det er bedst. En forrygende toer som afslutter et fantastisk eventyr. For at bruge mine unge låneres ord: Læs den - den er go'.


Weekendavisen

d. 27. feb. 2009

af

af

Damian Arguimbau

d. 27. feb. 2009