Bøger / faglitteratur

Støt kurs : Flåden ved Grønland i 275 år, Grønlands Kommando i 60 år


Beskrivelse


Om den danske flåde ved Grønland og dens opgaver siden 1736. Der fortælles også om bl.a. Grønlands Kommando, Slædepatruljen Sirius, Luftgruppe Vest, Station Nord, Forsvarets Vagt Mestervig.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2011

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 19. dec. 2011

For Grønlands- og marineinteresserede.

Bogen er udgivet i anledning af to jubilæer: 275-året for den danske flådes første operationer ved Grønland og 60-året for oprettelsen af Grønlands Kommando. Flådens virke har siden fregatten Blaa Heyren første gang viste flaget for hollandske hvalfangere i 1736, primært gået ud på suverænitetshævdelse, inspektion og søredning. Bogen, som indledes af et rammekapitel, hvor forfatteren beretter om et togt med det nye inspektionsskib Ejnar Mikkelsen, har selvstændige kapitler om Grønlands Kommando, Slædepatruljen Sirius og luftvåbnets aktiviteter ved Grønlands vidtstrakte øde kyster. Bogen har meget stof og øjenvidneberetninger fra verdens mest barske farvande men også fra noget af landets mest storslåede natur, hvilket fremgår af et righoldigt illustrationsmateriale med skibene og deres operationsområder. Her er bl.a. afsnit om den farverige admiral Kjølsen, dramatiske beretninger om fiskeriopbringninger og grønlandsskibet Hans Hedtofts forlis 1959. Forfatteren har bestræbt sig på ikke bare at skrive for de indviede. En vanskelig opgave som jeg, trods stedvise tørre tekniske/administrative detaljer, synes er lykkedes fint og alment vedkommende.

Bogen giver for første gang et samlet overblik over det danske militærs aktiviteter ved Grønland. Et emne som forfatteren også har beskrevet selvstændigt i tidligere bøger, der hermed ajourføres men ikke erstattes.

Et spændende indbydende samlet værk om det danske militærs aktiviteter og opgaver i grønlandske farvande.


Militært tidsskrift

Årg. 141, nr. 1 (2012)

af

af

Poul Grooss

Årg. 141, nr. 1 (2012)


Marinehistorisk tidsskrift

Årg. 45, nr. 1 (2012)

af

af

Poul Grooss

Årg. 45, nr. 1 (2012)