Bøger / faglitteratur til børn

Stjernerne - universets lys


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. mar. 2005

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 8. mar. 2005

Denne nye serie af populærvidenskabelige bøger indeholder bl.a. Jorden en urolig planet og Stjernerne universets lys, som i opbygningen har 3 dele med hver 2-3 kapitler. Niveauet svinger mellem 9.-10. kl. og 1.g, hvad angår teksten. Bogens formål er at give en indsigt i henholdsvis stjerners fødsel og udseende samt de teorier og den viden, der knytter sig til universets udseende, hvilket også lykkes. Desuden beskrives, hvordan man beregner afstande, bølgelængder og -typer etc. Sproget er fagligt indholdsmættet samtidig med, at det ind i mellem er causerende med læseren, hvilket giver brud rent stilmæssigt. Visuelt er bogen lækker. Der er mange utroligt flotte illustrationer, diagrammer og modeller, som gør, at bogen kan billedlæses fra omkring 6.-7. kl. Desværre er teksten enkelte steder skrevet, så teksten blandes med fx stjernebilleder, hvilket hæmmer læsbarheden. Enkelte steder kommer billedteksten først på efterfølgende side. Forrest har bogen indholdsfortegnelse, men den savner stikordsregister og supplerende litteraturforslag. Primært til interesselån.