Bøger / skønlitteratur til børn / breve

Stille : breve til Det Elektriske Barometer


Beskrivelse


Unge skriver om tanker, følelser, forelskelser, depressioner, skole, forældre m.m. til radioprogrammet Det Elektriske Barometer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 1996

af

af

Jytte Bræmer

d. 24. okt. 1996

Det populære program "Det elektriske barometer" i P4 fylder 10 år, og nu udsendes et udvalg af breve og indlæg til programmet her i bogform. Det er korte indlæg, der som fællesnævner har unge og deres tanker, sorger, håb og glæder. Emnemæssigt kredser de om kærlighed, venner, ensomhed, angst og identitetsdannelse. Indlæggene giver et godt billede af, at de unge på tværs af deres forskellige udgangspunkter alligevel har nogle fællesnævnere. Grafisk tilstræber man at give en forståelse af, at det er hastige, flygtige, personlige og meget forskellige indlæg. Stort set alle skrifttyper og -størrelser er anvendt, og layoutmæssigt er siderne også vidt forskelligt opbygget. Det skaber en illusion om noget privat, som læseren får indblik i. Som det formuleres på omslagsflappen "Det elektriske barometer er ikke længere kun en hitliste, det er en landsdækkende dagbog". Bogen er illustreret med små, udtryksfulde linoleumstryk. Bogen kan sammenlignes med Moseholm og Brylds Tværs-bøger fra begyndelsen af 80'erne og Frode Muldkjærs Kærester, 1986 og Hej, Jeg er 12 år og har det skidt, 1987.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 1996

af

af

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 24. okt. 1996

Denne bog består af kortere og længere breve til "Det Elektriske Barometer", som oprindelig var en alternativ musik-hitliste i DR's ungdomsprogram P4 sammensat af programmets lyttere. Indlæggene var i starten korte motiveringer for musikvalget, men har gennem tiden (siden 1986) udviklet sig til personlige lige-nu-og-her beretninger, der som en "landsdækkende Dagbog" tager pulsen på dagens teenagere. Her er impulsive tanker, indfald og gode råd til de andre lyttere (her læsere). Mange af indlæggene er velskrevne og -overvejede med vidsyn, andre mere famlende og navlebeskuende. De sort-hvide illustrationer underbygger udmærket stemningerne i teksterne om drømme, forelskelser, ensomhed, svigt, depressioner, skole og forældre. Der er mange interessante oplæg til samtaler/diskussioner i et ung-nu tema i danskundervisningen netop på grund af de korte, præcise, impulsive og derfor ofte bastante udsagn. Men det er også tankevækkende selvlæsning for 8.-10. klasse.


Børn & bøger

Årg. 50, nr. 1 (1997)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 50, nr. 1 (1997)



Informationer og udgaver