W.
Steve Sem-Sandberg
Mørke og poetiske digte om klimakrisen, flygtninge og asylansøgere, musik og sprogets galskab. For lyriklæsere.
Beskrivelse
Minder om
Nogle almindelige ord om solens afkøling: Her vokser ingen citrontræer : digte
Gyrðir Elíasson
Uden for tiden : klassiske kinesiske digte
Lad de døde begrave de døde
Lars Thomassen (f. 1968)
Blackhawk
Grete Roulund
Sonetter
William Shakespeare
Valseværk : digte
Tóroddur Poulsen (f. 1957)
Du og jeg for evigt
Sarah Engell
Klodernes kamp
H. G. Wells
Pigen i violinen
Knud Romer
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 14. sep. 2020
af
af
Thomas Ry Andersen
d. 14. sep. 2020
Mørke og poetiske digte om klimakrisen, flygtninge og asylansøgere, musik og sprogets galskab. For lyriklæsere.
René Rasmussen har tidligere bl.a. udgivet digtsamlingerne ØgleskrigLysord og Lysord. Nu følger han op med en samling, der spænder over flere forskellige temaer, bl.a menneskets ødelæggelse af naturen, som her: "Det er november hele året/ træerne falder på stribe/ vindene kommer i storme/ af sort sne/ dødens vinger/ havet stiger med utålmodige toner/ ørkenen breder sig over byerne/ der står tomme/ kun tavse gravsten/ under vandet/ taler det sprog/ som menneskeheden brugte/ før den satte sig selv over styr." Andre digte kredser om livets afslutning og er af mere selvbiografisk art: "Jeg mærker de sidste ord/ på vej fra min gamle krop/ fuglesang der krydser den/ mens jeg skridt for skridt/ går ned mod den askegrå flod."René Rasmussen har tidligere bl.a. udgivet digtsamlingerne Øgleskrig og . Nu følger han op med en samling, der spænder over flere forskellige temaer, bl.a menneskets ødelæggelse af naturen, som her: "Det er november hele året/ træerne falder på stribe/ vindene kommer i storme/ af sort sne/ dødens vinger/ havet stiger med utålmodige toner/ ørkenen breder sig over byerne/ der står tomme/ kun tavse gravsten/ under vandet/ taler det sprog/ som menneskeheden brugte/ før den satte sig selv over styr." Andre digte kredser om livets afslutning og er af mere selvbiografisk art: "Jeg mærker de sidste ord/ på vej fra min gamle krop/ fuglesang der krydser den/ mens jeg skridt for skridt/ går ned mod den askegrå flod.".
En samling med flere kraftfulde og poetiske digte, som har en mørk grundtone: "Tavse ord gynger/ gennem træernes toner/ fugle spiller på usynlige violiner/ på dybe søer/ i glemte skove// Mennesker brænder op som sten/ i jagten på det hurtige fix/ en dag vil de genopstå/ i søens toner/ glemslens velsignelser." Forholdsvis tilgængelige digte, der vinder ved flere gennemlæsninger.
Rasmussens lyriske univers er inspireret af bl.a. Bob Dylan, Peter Laugesen og Arthur Rimbaud. Stilmæssigt minder Rasmussen også om Simon Grotian.
