Sti vild

Polemiske digte om kulturens byrde i form af naturødelæggelse og overgreb, men også koncentrerede øjeblikke af kosmisk samfølelse med natur og kosmos.

Umiddelbart er det svært at se sammenhængen mellem titlen på Kjeld Solsteds debutdigte, der er hentet fra folkevisen om Ebbe Skammelsøn, og samlingens indhold og tematik iøvrigt. Tolker man titlen i retning af at være fredløs giver det imidlertid god mening, idet mange af bogens digte forholder sig kritisk til den vestlige civilisation og livsstil, som har gjort ikke blot naturen, men også mange af jordklodens oprindelige folk hjemløse og fredløse. Det ene af samlingens spor har dette civilisationskritiske aspekt, eller fastholder naturen og dyrelivet i et langt udviklingshistorisk perspektiv. Det andet spor består af en række korte, næste haikuagtige tekster, der fastholder nuet og en oplevelse af naturen i sublim balance og sammenhæng. Tematisk spiller de to tekstspor fint op imod hinanden, men især i de længere tekster også med en vis tung omstændelighed i udtrykket.

Kjeld Solsted arbejder også som maler og skulptør. Det sidste afspejles i de håndskrevne tekster, der fremtræder grafisk smukt på bogsiderne.

Bogens afsluttende noter vidner om en forfatter, der skriver på baggrund af en solid faglig viden og indsigt, men digtene betjener sig af et billedsprog, som i forsøget på at være originalt og personligt i mange tilfælde ender med at blive søgt og lidt for konstrueret.

Læs hele vurderingen