Bøger / faglitteratur

Sten og stjerner : en bog om arkæoastronomi


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juni 2019

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 28. juni 2019

Fascinerende bog om den videnskabelige disciplin arkæastronomi, som retter fokus på sammenhængen mellem de menneskeskabte stensætninger som fx Stonehenge og astronomi. For dig som er interesseret i astronomi, videnskab og historie.

"Arkæastronomi er en forskningsgren udsprunget af arkæologien. Den søger at klarlægge astronomiens betydning i oldtiden." Sådan skriver forfatteren i forordet. Hans bogs præmis er at de forhistoriske anlæg, stenrækker og stengrave ofte er placeret i forhold til himmellegemers bevægelser fx i forhold til solens rytme. Bogen indledes med at beskrive arkæoastronomiens historie, principper og arbejdsmetoder. Herefter følger en lang række beskrivelser af både danske og udenlandske forhistoriske sten-anlæg. Det er fx Stenrækkerne ved Refsnæs og det som forfatteren kalder "Tre ikoner" som er Maes Howe i Skotland, Newgrange i Irland og Stonehenge i England. Men bogen beskriver mange andre anlæg i fx England, Skotland, Irland, USA, Frankrig, Tyskland, Ægypten og Danmark. Også de danske jættestuer beskrives. Rud Kjems er uddannet lærer og har fx også skrevet .

Kjems er en god formidler som forstår at gøre sit emne forståeligt og bogen gør alle interesserede klogere på en mulig sammenhæng mellem fortidens imponerende stensætninger og himmellegemers bevægelser.

Et par ældre titler er Stjerner, sten og stængerTrelleborgenes ukendte fortid og Trelleborgenes ukendte fortidEt par ældre titler er Stjerner, sten og stænger og .