Bøger / faglitteratur til børn

Star wars - clone wars figurleksikon


Beskrivelse


Gennemgang af ca. 200 figurer fra den amerikanske animerede tv-serie Star wars - the clone wars med faktabokse, billeder mm.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2013

af

af

Bo Knudsen

d. 10. sep. 2013

Opslagsværk for de ca. 7-12-årige fans af tegnefilmserien Star Wars - the clone wars. Oplæsning for de yngste og selvlæsning fra ca. 10 år. Hyggebladring, især for far og søn.

Her føjes en bog mere til rækken af bøger om Star Wars. Mere præcist den animerede tv-serie Star Wars - the clone wars, som mange børn følger på tv. Ca. 200 jedier, sithfyrster, droider og aliens har hver en side med billede, faktaboks med data og ganske kort beskrivelse. Teksten er umiddelbart svær og fyldt med fremmede navne, men fans vil kende sprogbrugen og føle sig hjemme. Den lægger sig tæt op ad forlagets Star Wars - clone Wars : utrolige fartøjer (2013/37). Andre bøger handler om biograffilmenes personer, fx Star Wars - den ultimative illustrerede guide til den usynlige fjende (2012/26) eller LEGO-figurerne, fx LEGO Star Wars figurleksikon (2013/02).

Forlaget er ene om at præsentere Star Wars i bogform, så der er ikke andet tilsvarende på markedet. Engelsklæsende fans kan bruge leksikonet på www.starwars.com og finde de samme billeder + fakta om figurerne.

Flot og indbydende bog med mange timers bladring. Bogen her om "Clone wars" er for de børn, der følger med i tv-serien. Den har derfor en mindre målgruppe end bøgerne om spillefilmene og LEGO, der også har voksne og samlere som målgruppe.



Informationer og udgaver