Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Star Girl - verdens værste gruppearbejde


Beskrivelse


Nanna skal samarbejde med My i skolen, og indspille en ny sang sammen med superstjernen Divia. Men både My og Divia vil bestemme det hele. Hvad skal Nanna gøre? Letlæsning for 8-11-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2021

af

af

Stine Bille

d. 17. sep. 2021

Nanna skal samarbejde med My i skolen, og indspille en ny sang sammen med superstjernen Divia. Men både My og Divia vil bestemme det hele. Hvad skal Nanna gøre? Letlæsning for 8-11-årige.

Nanna er kendt som popsangeren Star Girl, efter at hun blev opdaget på Youtube. Det er en hemmelighed, og kun hendes to bedste venner, Luna og Anton, ved, at det er Nanna, som er Star Girl. Derfor optræder hun med maske på. Nanna har skrevet en ny sommersang, som hun er spændt på hvad hendes producer siger til. Luna er lige så spændt, da det var hendes ide. Heldigvis kan han godt lide sangen, men mener den skal synges som duet. Derfor kommer superstjernen Divia til indspilningen, og da hun vil ændre på både tekst og tempo siger Nanne heldigvis fra. Kan Nanne gøre det samme med My i skolen, som vil bestemme det hele i deres gruppearbejde? Bogen er 11. del af serien om Nanna, der i hemmelighed er kendt som "Star Girl". Bogen har lix 13.

Bogen er lige så velskrevet og underholdende som de øvrige i serien. Forfatteren har skabt et spændende univers om at være kendt som barn, i denne bog er temaet samarbejde og at turde sige fra. Bogen har farverige illustrationer, der fanger ved første blik og understøtter fortællingen.

Læs også de andre "Star Girl" bøger. Serien "K for Klara" kan også anbefales, da den har lignende interessante og vedkommende emner, man kan genkende.