Denne på en gang dramatiske og journalistiske beretning om en russisk families skæbne i sovjettiden kalder på både romanlæserne og de historisk interesserede.

Den engelske forfatter fortæller gribende og nøgternt sine bedsteforældres og forældres historie på baggrund af Sovjetunionens historie fra 1930'erne og frem til 1990'erne. Som søn af en russisk mor og britisk far fik han kærligheden til det mærkeligt tragiske land ind med modermælken, og fra sin stilling som chef for Newsweeks kontor i Moskva begyndte han at efterforske familiens historie. Morfaren, den partitro embedsmand Bibikov, bliver i 1937 offer for Stalins udrensninger, og mormoren sendes i arbejdslejr. Deres 2 døtre Ludmila på 4 og Lenina på 12 lades alene tilbage, men overlever mirakuløst alle rædsler incl. krigen. Den yngste Ludmila møder i slutningen af 1950'erne Owens far, den walisiske arbejderdreng, der i flere omgange opholder sig i Sovjet som udvekslingsstudent. Kærligheden får trange vilkår, da Owens far smides ud af Sovjet, fordi han ikke vil samarbejde med KGB. Først flere år senere lykkes det Ludmila at flygte til England og forenes med sin elskede.

Der er Ole Sohns bøger om fx Arne Munch-Petersen, og så kan man også kalde bogen en russisk pendant til Vilde svaner.

Familie, krig og kærlighed under Stalin, under den kolde krig og i det moderne Rusland fortalt så det personlige griber ind i landets historie og omvendt. Bogen taler både til hjertet og forstanden og vil have læsere overalt.