Spyfluer

Kay Scarpetta er ude af det offentlige system og kører lidt undervisning og konsulentarbejde på vågeblus, efter hun er blevet overfaldet af Ulvemanden (Varulven, 2002), men er ved at komme sig over krisen fra Den sidste station, 2003. Ulvemanden sidder på dødsgangen, men sender breve til Kay og Pete Marino, hvor han lover oplysninger, hvis Kay vil opsøge ham. Oplysningerne har muligvis at gøre med en række bortførelser af kvinder, som hans tvillingebror står bag, og som også bunder i besættelsen af Kay. Niecen Lucy, der har eget firma, slår til mod brødrenes familieadvokat, der er Petes meget uønskede søn, og afdøde Benton står et eller andet sted på sidelinien som et spøgelse eller hvad? Har man ikke læst de foregående Scarpetta-romaner er man noget på herrens mark den første tredjedel af bogen, men har man, er man som sædvanlig godt og nervepirrende underholdt af den meget velskrivende Cornwell. Personligt synes jeg dog ikke så meget om udviklingen fra hard-core ligsynskrimier med fokus på ofre og forbrydelser til mere følelsesladede historier, hvor besættelse og familieintriger trækkes meget langt, og hvor det mere og mere bliver Scarpetta og hendes nærmeste, der både er fokus og ofre.

Læs hele vurderingen

Der er lagt op til spænding og dramatik, da'Varulven', der tidligere har har truet med at dræbe retsmedicineren Scarpetta, slipper ud af fængslet. Samtidig boltrer 'Varulvens tvillingebror sig som ser...

Læs anmeldelse