Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Springtur : fem år i isolation


Beskrivelse


Et portræt af Hans Enrico Nati (f. 1964), der på grund af talrige flugter fra forskellige fængsler er den fange i Danmark, der har afsonet længst tid i isolation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2004

af

af

Karsten Just

d. 12. maj 2004

Jacob Billing skrev i 2003 bogen Mænd i mørket om det pædofile miljø. I denne bog skildrer han også virkeligheden omkring den kriminelle Hans Enrico Nati, hans liv og hans lange ophold i danske fængsler. Nati har mange domme bag sig, og har bl.a. skudt en politibetjent til invalid, på trods af at han ikke går ind for vold. Men en situation udviklede sig uheldigt, og han så ikke anden udvej end at skyde. Nati er en eftertænksom mand, som gennem lange interviews med Billing prøver at forklare sine bevæggrunde, og hvorfor han som redaktør af fangebladet Savklingen forsøger at råbe myndighederne op m.h.p. en bedre resocialisering af danske fanger. Nati er en mand der er svær at knægte. Alene de seks flugter, han har gennemført, antyder en besværlig fange, som vil gå sine egne veje. Bogen er elementært spændende, fordi Billing fortæller om de forskellige kup Nati har deltaget i, men også fordi Billing formår at trænge ind bag Natis attituder og finde mennesket bag facaden og få ham til at udtrykke sine tanker og sine ønsker til en ny og bedre tilværelse. I første omgang er Nati blevet bevilget ledsaget udgang, første skridt på vejen mod en resocialisering og et "normalt" liv.