Bøger / faglitteratur

Sportsskader : hjælp til selvhjælp


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2004

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 11. feb. 2004

Malcolm Reads bog om sportsskader udkom første gang på dansk i 1984. Der er sket utrolig meget på den front inden for idrætsmedicin i de sidste 20 år, så selv om opbygningen og dispositionen er den samme, er der alligevel tale om en ny bog, og derfor bør 1. udgaven kasseres. 2. udgaven er forsynet med et register, som manglede i 1. udgaven. Bogen henvender sig til idrætsudøvere af alle slags, lige fra motionister og til professionelle idrætsudøvere, og til instruktører, trænere m.v. Bogen tager fat på, hvad man kan gøre for at undgå skader, og hvis skaden så er sket, hvordan den så behandles. I kapitlet "Skader fra top til tå" gennemgås de forskellig dele af kroppen, og der er forslag til hvordan skaden kan findes, hvad der har fremkaldt den, hvad man selv kan gøre og endelig, hvordan den behandles. De enkelte sportsgrene bliver også gennemgået med eksempler på typiske skader. Der er kommet flere bøger om emnet i de senere år, bl.a. Idrætsskader, hvad er der galt, 1999, og så selvfølgelig skader inden for de enkelte sportsgrene, som fx løb. Reads bog er skrevet i et lettilgængeligt sprog, og med instruktive tegninger, så den vil være et godt supplement til de øvrige bøger.