Bøger / faglitteratur

Spøttrup : en borg til hver en tid


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med 600-året for overdragelsen af godset til bispestolen i Viborg.

Om borgen Spøttrup i Salling, en renæssancebygning, der er så velbevaret, at man kan få en næsten fysisk fornemmelse af fortiden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2004

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 18. aug. 2004

Spøttrup - en borg til hver en tid er udgivet af den selvejende institution Spøttrup Borgmuseum. Bogen beskriver Spøttrup Borg fra 1400-tallet hvor den tilskødedes Viborg Bispesæde frem til 1937 hvor staten erhvervede Spøttrup. Dette sker indenfor rammerne af 40 sider i A4 format, fint layoutet og rigt illustreret med tegninger, stik og fotografier, såvel s/h som farve. Således godt 500 års lokal- og danmarkshistorie med afsæt i en af Danmarks arkitektonisk bedst bevarede middelalderborge med en skiftende ejerkreds, hvis virke har strakt sig fra at være kongemagtens tro tjenere og krigsherrer til lokale studehandlere. Museumsinspektør Thomas Høvsgaard afdækker Spøttrups mangeårige - og som følge deraf også rigt facetterede - historie om end på et introducerende niveau så dog også med diverse afstikkere til anden relevant historisk, kulturhistorisk og biografisk information. Sigtet forekommer i øvrigt rettet mod den læge læser uden specielle forudsætninger udover nysgerrighed og interesse. Den kvantitativt beskedne ramme determinerer ellers en kortfattet, og forekommer det velskrevet, fremstilling, der dog giver mere end fx afsnittet i Danske slotte og herregårde, bd. 12, 2. udg, 1966. Publikationen afrundes i øvrigt med ca. 25 henvisninger til anden relevant Spøttrup-litteratur.