Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spøgelsesbutikken


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Sofie Vaks, monsteragent, kommer på en ny opgave, da et spøgelse skræmmer kunderne væk i Kurt Kruths købmandsforretning. Sofie finder spøgelset, men er det kun spøgelsets skyld, at kunderne forsvinder?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Else Lerche

2007

Det femte bind med monsteragenten Sofie Vaks kan selvlæses fra 9 år, og kan bruges til frilæsning.

Forfatter og illustrator er ligeså veloplagte, som de er i deres mange andre letlæselige bøger. Det spøger i Kurt Kruths købmandsbutik, og kunderne skræmmes væk. Sofie Vaks bruger sine kundskaber fra monsterakademiet. Spøgelset er en afdød købmand Tulo, der snød kunderne. Men Kurt Kruth har heller ikke rent mel i posen. Sofie og Tulo afslører ham, og takket være sin gode gerning får Tulo en plads i himlen. Handlingen er spændende og har et fint drive, uden at være voldsomt uhyggelig. Og så har den en dejlig let humor. Teksten, sat i en stor åben sats, er skrevet i et letlæseligt, varieret sprog i ret korte sætninger. Man får indtryk af miljø og personer, selvom der ikke gås i dybden. De mange s/h tegninger understøtter dette, og de er sjove og humoristiske. Farveforsiden af Sofie, hendes godmodige hund, Buster og et skarpt lys giver lyst til at læse bogen. Det gør bagsideteksten bestemt også.

Bindet er nummer fem i serien Sofie Vaks monsteragent. Det fungerer lige så godt som de øvrige bind, hvor bind fire hedder Troldmændene fra Wittenberg, 2006.

Bogen er både opfindsom og har overraskelser. Den letlæselige tekst, det åbne layout med illustrationer, det stive bind, og de 77 sider gør, at børn fra 9 år synes, at de har læst en rigtig bog. Den vil blive ligeså populær, som de andre af forfatterens bøger.



Informationer og udgaver