Bøger / faglitteratur / spiseguides

Spis med Anders Grøndahl i Rom


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. apr. 2009

af

af

Kent Skov

d. 7. apr. 2009

Bogen er en lille god restaurantguide - velegnet til dem der vil dyrke Rom på storbyferien og har brug for overskuelige sikre tips. Også velegnet til dem der har kortere tilbagevendede besøg i byen, fx forretningsrejsende. Andre guidebehov som turforslag, kort og Roms mange andre attraktioner skal findes andet steds, men det er jo også nemt.

AG er en erfaren Rom-kender på det kulinariske område, og den lille bog her giver et fint håndplukket udvalg af gode spisesteder i Rom i forskellige prisklasser og med forskellige særpræg. Efter et par stemningssættende indledningsafsnit fra nogle af yndlingsstederne følger 11 grundigt anmeldte restauranter, som AG beskriver for første gang. Herefter følger et afsnit med 12 kortere "skarpe" anbefalinger af nye og tidligere omtalte steder. Afslutningsvis har bogen korte afsnit med en lille nyttig madparlør samt nogle (net)adresser på billige flyruter til Rom og AG's personlige tips til gode hoteller samt en håndfuld delikatesseforretninger og et lille gnidret kort, der alene tjener til at lokalisere de anbefalede steder.

AG har skrevet flere bøger om lokaliteter og spisesteder i udvalgte egne af Italien. Om restauranter i Rom findes fx også den gode Romerske restauranter III af Ravnbøl og Thomas Harders nys udkomne Roma amore mio.

God lille restaurantguide af en kender herhjemme af Roms meget store udvalg af spisesteder. 11 nye grundigt anmeldte restauranter suppleres af kortere omtaler af nogle af AGs tidligere anbefalinger.


Kristeligt dagblad

d. 23. juni 2012

af

af

Poul Nielsen

d. 23. juni 2012