Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Spirit - rider frit - forårsføllet


Beskrivelse


De tre veninder har en opgave, inden de kan begynde på "Palomino Bluffs Rideakademi". Hvor svært kan det være at træne en lillebitte nuttet pony? Spændende hesteserie for børn mellem 9 og 11 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2022

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 25. mar. 2022

De tre veninder har en opgave, inden de kan begynde på "Palomino Bluffs Rideakademi". Hvor svært kan det være at træne en lillebitte nuttet pony? Spændende hesteserie for børn mellem 9 og 11 år.

Pigen Lucky må forlade sit trygge byliv for at rejse med sin far til Det Vilde Vesten. Men på togturen overværer hun, at en smuk vild hingst bliver indfanget, og hun aner ikke, at de to senere bliver knyttet til hinanden. "Eventyret begynder" handler om, hvordan det går til, og hvordan det er for Lucky at skulle starte et helt nyt liv. Heldigvis møder hun to piger, som også er vilde med heste. I "Forårsføllet" skal de tre piger løse en opgave, men den lille pony, som de skal tæmme, er ret ustyrlig og umulig. Løsningen er helt usædvanlig. Bøgerne bygger på animationsserien "Spirit", der er kendt fra Netflix, og er illustrerede med s/h billeder fra tegnefilmen.

Hyggelige og hurtigt læste bøger for dig, der drømmer om at tæmme en vild hingst og knytte så særlige bånd med den, at du kan ride den helt uden sadel. Men også en serie om venskab mellem tre hestepiger og skønne rideture i smuk natur. Bøgerne har en tydelig og stor typografi.

Serien "Ponyhjerte", hvor Ponyhjerte - Anna finder en pony er 1. del, handler også om en pige, der bliver ven med en vildhest.