Bøger / skønlitteratur / roman

Spil med spejle


Beskrivelse


Krimi om nogle mord blandt beboerne på et hjem for unge. Miss Marple, der er gæst i huset, sætter en stopper for uhyggen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2006

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 3. mar. 2006

Agatha Christie har om nogen gjort sig fortjent til titlen som kriminallitteraturens førstedame. Hendes pæne, næsten sippede mord i samfundets bedre kredse løftede krimien ud af sin placering som underholdning for knægte og tabere. Den indsats berettiger i sig selv til et par genudgivelser, og de to titler forlaget her har valgt at sende på banen Sittaford mysteriet og Spil med spejle er da også typiske repræsentanter for forfatterskabet. Begge beskriver de fiffigt udtænkte drab, hvor det på forhånd står klart, at gerningsmanden skal findes i en sluttet kreds. Der er mere end tyve år mellem udgivelsen af de to titler, men det er symptomatisk, at der ikke er sket meget med forfatterskabet i den mellemliggende periode. Vurderet som de foreligger, er begge bøger dårligt skrevet. Sproget er kedeligt, handlingen forskruet og miljøet helt hen i vejret, men det hele bæres oppe af en egen munter kynisme. Der er formodentlig kun få, der vil læse dem af kriminallitterære årsager, så det vil være mere som kitsch end kunst, de skal sælges. Og så er navnet stadig et brand. Det må vi ikke glemme.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

C. H. Henriksen

d. 19. dec. 2018

Den lille skrøbelige miss Marple får som gæst hos en gammel skoleveninde rig lejlighed til at vise sine helt specielle evner som detek'.iv. Ikke mindre end tre mord og et formodet mordforsøg opdages i hurtig rækkefølge og sagen kan fremvise en lang række mistænkte. Trods den snedigt tilrettelagte intrige, hvor en af de mindst mistænkte naturligvis afsløres som den skyldige lykkedes det alligevel anmelderen at gætte morderen på side 98, noget ret usædvanligt hos Agatha Christie, skønt slet ikke nogen svaghed. I dette tilfælde kunne interessen fuldt ud holdes fangen af det spændende opklaringsarbejde. Det er næsten altid en fornøjelse at følge miss Marple i hendes stilfærdige arbejde under opklaringen af en forbrydelse, og i denne bog er hun helt suveræn. Personerne er meget vellykket tegnet, især netop miss Marple lever i denne bog, som man roligt kan regne mellem de allermest vellykkede blandt forfatterindens historier om den lille "spinster" detektiv. Den har en heltselvfølgelig , plads på alle biblioteker.