Bøger / faglitteratur

Speedwayliv - 2008-2014


Beskrivelse


Sportsjournalisten Ib Søby beskriver udviklingen og fortæller om begivenheder og personligheder inden for speedway med fokus på perioden fra 2008-2014.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 19. juni 2014

Selvfølgelig for speedway-entusiaster og lidt bredere motorsports-interesserede.

Ib Søby kender mange sikkert som speedway-kommentator og ekspert. En sport der i "Ole Olsens"-æraen var en nationalsport næsten på siden af fx fodbold. Det er snart længe siden nu, men samme Ole Olsen skriver bl.a. i sit forord fra 2014: "...dansk speedway trives rigtigt godt og er et hestehoved foran mange andre lande når det gælder talentudvikling". IS beskriver i sin bog med overskrifter som "Et skridt frem og to tilbage", "De unge løver" og "Mareridt i Gelsenkirchen" udviklingen 2008-2014. "De unge løver" præsenteres bl.a. sådan: "De kommende års danske speedwaystjerner er veluddannede, målrettede, mediebevidste og nærmest flyvefærdige... og meget tyder på, at Danmark går en ny guldalder i møde". IS skriver også om livet som speedway-entusiast og kommentator på sidelinjen: "Det er som en rejse, der aldrig stopper, for har man først fået speedway i blodet, forsvinder den aldrig".

Opdateret version af samme forfatters Speedwayliv fra 2008. Ellers er der biografier som fx Over stregen : Nicki Pedersen bag facaden og Licens til at vinde : et portræt af Ole Olsen begge af Dan Philipsen, eller Han gav dem baghjul : et portræt af speedwaykøreren Hans Nielsen af Jesper Christiansen og Mads Kristensen.

For speedway-folket rent guf. Relativ mindre målgruppe på bibliotekerne. Gammel udg. fra 2008 bør udskiftes med denne nye.



Informationer og udgaver