Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Spanien - ¿anderledes?


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2005

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 28. okt. 2005

Spanien - anderledes? der udgives af Gyldendal Uddannelse sigter mod ungdomsuddannelsernes undervisning i historie, men er også anvendelig og relevant for undervisningen i spansk og religion. Bogens tre forfattere der ikke præsenteres nærmere, redegør for væsentlige og betydningsfulde sider af det spanske samfund: historiske, politiske, sociale, kulturelle, religiøse m.fl. Udover de introducerende afsnit af Anker L. Jensen indeholder bogen korte tekstforløb af oversatte kilder, skøn- og faglitteratur, webtekster, erindringer fra borgerkrigen, tekster fra aviser m.v. De tegner sammen med de ledsagende illustrationer, et alsidigt og indbydende billede af et komplekst og facetteret samfund, der i bagagen også har en fortid som stor kolonimagt og ikke mindre kulturel magtfaktor. Bogen er disponeret i fem afsnit: Spaniens historie før 1975, tre afsnit om henholdsvis Andalusien, Castilien og Catalonien og endelig tiden efter Francos død i 1975. En disposition der nærmest er med til at illustrere den stærke regionalisering, som ofte har været et grundlæggende politisk vilkår på den iberiske halvø. Fra invasion og kolonisering over Romerriget til de mauriske erobringer og senere undergang, kristendom og Columbus og med ham den nye verden Spanien favner vidt i tid og sted og afstedkommer her en tværfaglig udgivelse der fint og introducerende åbner en række døre!.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 168 (2006)

af

af

Lis Gertrud Kildsig

Nr. 168 (2006)