Bøger / faglitteratur til børn

Spækhugger : i fare for udryddelse!


Beskrivelse


Om spækhuggernes liv og adfærd. Om de trusler de står overfor når deres levesteder ødelægges eller forurenes, samt hvordan man i dag forsøger at redde dem fra at uddø.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2006

af

af

Steen Agger

d. 5. apr. 2006

Denne bog i serien Truede dyr, der henvender sig til læsere fra elleveårsalderen, handler om spækhuggeren. Der fortælles om forskellige slags hvaler, om spækhuggerens udbredelse, anatomi, sanser, kommunikation, føde, jagtteknikker, familieliv og formering, men en stor del af bogen beskæftiger sig med de forskellige trusler (forurening, overfiskning, støj, skibsfart, strandinger m.m.) og med forskning, hvaler i fangenskab og tiltag for at hjælpe de truede dyr. Bagest er der ordliste, litteraturliste, internetadresser og stikordsregister. Bogen er forsynet med gode fotografier, udbredelseskort, tegninger og faktabokse, alt sammen indsat i en livlig layout med tekst på pastelfarvet baggrund. På forsiden ses en spækhugger, der springer. En udmærket bog, der i skoleregi kan benyttes til emnearbejde og læsekurser. Sammenlignet med andre bøger om emnet, udmærker den sig ved at fortælle mere om hvalernes situation i dag.



Informationer og udgaver