Bøger / faglitteratur til børn

SOS - jorden kalder : ønsker og idéer til en bedre verden


Beskrivelse


Mød en række kendte personer og lær om deres aktivisme for en bedre jordklode. For interesserede i miljøaktivisme og planetens tilstand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2022

af

af

Martin Jørgensen

d. 7. jan. 2022

Mød en række kendte personer og lær om deres aktivisme for en bedre jordklode. For interesserede i miljøaktivisme og planetens tilstand.

Planeten er under pres fra mange sider, men der er også mange der kæmper, for at gøre den til et bedre sted. I "SOS - Jorden kalder" møder vi 25 kendte og højt profilerede personer, der hver især har kastet sig ind i kampen med en række forskellige mærkesager. Det er personer som fx Kevin Costner, Jane Goodall, Leonardo DiCaprio, Greta Thunberg og Elon Musk. Jordens tilstand og håbet om bedre tider er omdrejningspunktet, og sagerne dækker en bred vifte som fx truede dyr, biodiversitet, rensning af havene, energisikkerhed, verdens skove og genbrug. Sammen med talrige fotos præsenteres læseren for interviews og de personlige vinkler, de udvalgte kendte personer leverer til netop deres hjertesag.

Bogens mission er at fortælle om, at alle kan gøre deres for at ændre verden, og det lykkes. Teksterne er ganske korte, men ligetil og fint formidlende. Sammenholdt med den brede vifte af kendte personer leverer denne bredt favnende titel appel til aspirerende miljøaktivister og andet interesseret godtfolk.

Der findes grundige biografier om flere af bogens personer som fx Scener fra hjertetElon Musk : et liv med klimaaktivisme og Aspergers og Elon Musk : Tesla, SpaceX og jagten på en fantastisk fremtidDer findes grundige biografier om flere af bogens personer som fx Scener fra hjertet : et liv med klimaaktivisme og Aspergers og : Tesla, SpaceX og jagten på en fantastisk fremtid.