Bøger / skønlitteratur til børn

Sonny bum-bum


Beskrivelse


Billedbog. Sonny er vild med musik. En dag opdager han en musiklyd, som han aldrig har hørt før. Det er hans hjerte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2011

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 2. maj 2011

Billedbog som henvender sig til de 3-6-årige. Fin og hyggelig forside med meget bevægelse og tempo som appellerer til rette målgruppe.

Sonny er vild med musik. Alle ledige stunder benyttes til at transformere hvad som helst om til lyd og rytmer. En dag opdager han en lyd, som han aldrig har hørt før. Efter længere tids søgen opdager han, at den kommer fra hans hjerte. Det er første gang, vi stifter bekendtskab med den hollandske forfatter og illustrator, som er samme person. Teksten er kort og klar, men dækkende for den samlede handling, og således kan de yngste også være med. Illustrationerne indeholder rigtig meget glæde og bevægelse. Det er, så man næsten kan høre musikken spille undervejs. Farverne er iøjnefaldende pasteller.

Skønlitterære billedbogsudgivelser med musik som tema har vi ikke meget af. Nævnes kan fx Bartletts Tuba timen.

God underholdning for børn i børnehavealderen med illustrationer som bærer bogen rigtig fint. Et relevant budskab som kan give anledning til snak om musik og tilhørende følelser og sanser - fx at musikken "går lige i hjertet" etc.