Den græsk-italienske jødes beretning om arbejdet i gaskamrene i Auschwitz-Birkenau er et væsentligt vidnesbyrd om holocaust og kaster nyt lys over nazisternes udryddelse af jøder. Alle med interesse for historie og biografier vil have interesse i at læse denne vigtige bog.

Forfatteren er født i Grækenland i 1923, og hans familie blev i 1944 deporteret til Auschwitz. Shlomo blev udtaget til at arbejde i Sonderkommandoen, en specialenhed, der arbejdede i gaskamrene. I en række samtaler fortælles der nøgternt, lavmælt og ærligt om det hæslige arbejde, hverdagen i lejren, grusomhederne, ydmygelserne, sulten og angsten i nazisternes velsmurte dødsmaskine. Det er et enestående vidnesbyrd, da ret få fra Sonderkommandoen overlevede. Først i en høj alder begyndte han at tale om sine oplevelser. Bogen er illustreret af David Oléres tegninger, der er tegnet umiddelbart efter hans egen evakuering fra Auschwitz. Simone Veil har skrevet forord. Sidste afsnit handler om holocaust, Auschwitz og Sonderkommandoen.

Med sin enkle beskrivelse af det næsten ubeskrivelige minder bogen i stil om Primo Levis fremragende erindringer om sit ophold i samme kz-lejr.

En rystende og hudløs, central øjenvidneberetning om arbejdet i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau, og dermed en dokumentation af, hvad Holocaust var. Jeg vil forvente, at beretningen bliver en klassiker inden for dette emne.